CSS
For alternative betydninger, se CSS (flertydig). (Se også artikler, som begynder med CSS)
Cascading Style Sheets, (også kaldet for typografiark, stylesheet eller bare CSS), er et computer-sprog der bruges til at beskrive hvordan man ønsker indholdet af et HTML/XHTML/XML dokument præsenteret f.eks. i en browser. Man kan indlejre sproget i et HTML-dokument mellem to style-tags eller have det i filer for sig (på samme måde som man kan med javascript) ved henvisning via et link-tag. Fordelen ved at placere denne type oplysninger i en fil for sig selv er, at formateringen kan genbruges i flere dokumenter (ved at flere dokumenter inkluderer link til samme fil med css). Hvis man ikke lægger det i en fil for sig vil man skulle gentage den samme kode på hver side hvor man ønsker samme effekt, hvilket ikke er hensigtmæssigt.
Ved mere avanceret brug, kan et CSS-dokument bruges til at styre en hel hjemmesides udseende og opbygning. Derved kan man holde indholdet af siden i HTML-koden og samtidig lade CSS-koden styre udseendet.
Ud over genbrug giver CSS-formatet mulighed for at kombinere formateringsoplysninger fra flere forskellige CSS-filer. Med denne teknik kan man eksempelvis have en CSS-fil med basal formatering, der bruges af alle HTML-dokumenter, man administrerer, og en anden, som bruges til eksempelvis "avanceret indhold".
Indholdsfortegnelse
Brugen af Cascading style sheets[redigér | redigér wikikode]
Fra et HTML-dokument refereres til en eller flere CSS-filer med linjer som denne i <head>:
<link rel="stylesheet" href="basis.css" type="text/css" /> <link rel="stylesheet" href="avanceret.css" type="text/css" />
Man kan også skrive CSS-teksten i <style>-elementet og inkludere det direkte på siden. Eksempel:
<style type="text/css"> p { color: sienna; margin-left: 20px; } </style>
Til sidst kan CSS-teksen stå som en value i attribute'en style i et element. Eksempel:
<p style="color: sienna; margin-left: 20px"> Dette er en paragraph </p>
I selve CSS-filen bruges en syntaks, som ikke ligner HTML. Her er et eksempel på syntaksen:
selector { property: value; /*Kommentar*/ property: value; } /* Brug sort tekst på grå baggrund i dokumentet */ body { font-family: sans-serif; color: black; background: gray; } /* Grønne centrerede overskrifter. Baggrund skinner igennem fra 'body' */ h1, h2, h3 { color: #11ee11; text-align: center; }
Som vist i eksemplet kan definitioner overskrives. Overskrivningsreglerne inden for en CSS-fil følger rækkefølgen af definitioner, men mere vigtigt er, at de mest specifikke regler gælder. Derfor vil baggrunden forblive grå i eksemplet og den generelle tekstfarve vil være sort.
Class's & ID's[redigér | redigér wikikode]
Class og ID bruges til at strukturere og gøre genbrug lettere.
Eksempel:
<style> /*Dette er Class*/ .minclass { font-size: 16px; font-family: Arial; color: red; } </style> <p class="minclass">Dette vil stå med rød 16px Arial.</p>
Har man derimod lyst til at bruge "id" kan det gøres på samme måde:
Eksempel:
<style> #mitid { /*Dette er ID*/ font-size: 16px; font-family: Arial; color: red; } </style> <p id="mitid">Dette vil stå på samme måde med rød 16px Arial.</p>
ID's og classes kan også kombineres:
Eksempel:
<style> /*Dette er Class*/ .min-class { background-image: url("http://example.com/baggrund.jpg"); } #mit-id { font-size: 16px; } </style> <h1 id="mit-id" class="min-class">
Selectors[redigér | redigér wikikode]
Selector'en vælger et eller flere elementer. Det der står i disse parenteser: {} bag efter selector'en kommer til at gælde for de valgte elementer. Her er en tabel over hvad selector'ne vælger:
| Selector'en | Elementer den vælger | Alt imellem |
| * | Alle elementer | Alt tekst |
| E | Elementet E | <E> og </E> |
| E.C | Elementet E med class'en C | <E class="C"> og </E> |
| F > E | Elementet E som er child i et element F | <F><E> og </E></F> |
| F+E | Elementet E som er lige efter elementet F | <F></F><E> og </E> |
| E[d="c"] | Elementet E med attribute'en d med value'en c | <E d="c"> og </E> |
| E#myid | Elementet E med den unike ID som er "myid" | <E id="myid"></E> |
Note: Man kan godt blande tingene (eksempel: P.stor>SPAN+A[href="http://www.wikipedia.org"]:hover)
Property[redigér | redigér wikikode]
Property'er er dem der bestemmer hvad der skal ske med alle de elementer Selector'en har valgt. Eksempel:
p { background: white; }
Her vælger Selector'en elementet P og Property'en siger at background'en skal ændres. Value'en bag efter siger at den skal være hvid. Her kan du se en liste over Property'er og hvad value'erne kan være: http://www.w3.org/TR/REC-CSS2/propidx.html
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Cascading Style Sheets hos World Wide Web Consortium
- Cascading Style Sheets hos World Wide Web Consortium - Danish Translation
- Style Sheets hos World Wide Web Consortium - Danish Translation
- CSS Town
- CSS Zen Garden
- Lær CSS hos World Wide Web Consortium's undervisningsside (på engelsk)
|
