Olaf Olsen

Olaf Heymann Olsen (født 7. juni 1928 i København) er en dansk historiker og arkæolog, som specielt har arbejdet med middelalderarkæologi. Olsen var direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar 1981-1995.

Baggrund

Olaf Olsen er søn af professor, dr.phil. Albert Olsen og hustru Agnete Olsen født Bing. Han er yngre broder til Erling Olsen den tidligere boligminister og formand for Folketinget og ældre broder til bankdirektør Sverre Olsen.

Olaf Olsen blev student 1946, cand.mag. i historie og geografi 1953. Han blev gift 21. maj 1971 med museumsinspektør, cand.mag. Rikke Agnete Olsen.

Arkæologisk forskning

Olaf Olsen blev medhjælper ved Nationalmuseet 1950. Dets museumsinspektør 1958, dr.phil. fra Københavns Universitet 1966, professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet 1971. Har foretaget talrige arkæologiske udgravninger af vikingeskibene i Roskilde Fjord sammen med Ole Crumlin-Pedersen og af adskillige middelalderlige kirker. Fra 1969 var han tillige censor ved universitetseksamen i historie.

Hans arkæologiske virke var i perioden 1962-1979 især koncentreret om vikingetidens cirkelborge, og han var leder af udgravningerne af Fyrkat i en længere årrække.

Hans doktordisputats Hørg, Hov og kirke, København 1966, er også udsendt i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1965.

Tillidsposter

Næstformand i Studenterrådet ved Københavns Universitet 1949-50; Fellow of The Society of Antiquaries 1959, medlem af styrelsen for Dansk Magisterforening 1960-66, medlem af Selskabet for dansk Kulturhistorie 1961, sekretær 1962-70; medl. af styrelsen og forretningsudvalget for Vikingeskibshallen i Roskilde fra 1963, formand for Dansk historisk Fællesforening fra 1966 og medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 1970.

Arbejde for Sovjetunionen

Under Den Kolde Krig 1947, mens Olaf Olsen endnu var mindreårig (myndighedsalder var dengang 21 år), udarbejdede og videregav han en liste på 500 fremtrædende videnskabsmænd og kunstnere til den sovjetiske ambassade i København. Derudover føjede han 75 korte biografier med angivelse af personernes politiske observans. Gennem Forsvarsstabens Efterretningsafdeling fik Politiets Efterretningstjeneste kendskab til forholdet i 1951 men undlod at rejse sag mod Olsen af hensyn til deres kilde. Sagen kom til offentlighedens kendskab i 2012 og Olsen udtalte i den forbindelse at han fortrød at have udleveret oplysningerne. PET-Kommissionen var bekendt med sagen, men i deres rapport fra 2009 var sagen anonymiseret.

Hæder

• 1966 og 1992: G.E.C. Gads Fonds Hæderspris
• 1991: Rosenkjærprisen
• 1992: Ingenio et arti
• Den Kongelige Belønningsmedalje
• 2003: Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fonds Medalje
• 2014: Ragna Rask-Nielsens Grundforskningsfonds pris

Forfatterskab

• Olaf Olsen: Hørg, Hov og Kirke. Historiske og arkæologiske vikingetidsstudier; G. E. C. Gad, København 1966
• Olaf Olsen og Ole Grumlin-Pedersen: Fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord; Vikingeskibshallen i Roskilde 1969
• Olaf Olsen: I Jacob Madsens fodspor. Biskop C. T. Engelstofts fynske kirkebeskrivelser; Odense Universitetsforlag 1970
• Olaf Olsen: Christian IVs tugt- og børnehus (Anden forøgede udgave); Wormianum, Århus 1978
• Olaf Olsen: "Tanker i tusindåret" (kronik i "Skalk" 1980 nr. 3, s. 18-26)
• Olaf Olsen: Da Danmark blev til; Fremad, 1999

Olaf Olsen var endvidere redaktør af værket Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (1988-90)

Kilder

• Kraks Blå Bog 1974

Henvisninger

Stub Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.