Forside

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Der findes nu over 39 millioner artikler i Wikipedia, hvoraf 215.819 er på dansk.
Emblem-star.svg
Ugens artikel
Hertugen af Marlborough underskriver en depeche under slaget ved Blenheim i 1704.

Slaget ved Blenheim blev udkæmpet den 13. august 1704 og var et stort slag i den Spanske Arvefølgekrig. Ludvig 14. af Frankrig forsøgte at slå den tyske kejser Leopold 1. ud af krigen ved at besætte Wien og opnå en fordelagtig fredsaftale. Kurfyrste Maximilian 2. Emanuel af Bayern og marskal Marsins styrker i Bayern truede byen vestfra, og marskal Vendômes store armé i Norditalien udgjorde en alvorlig trussel med en mulig offensiv gennem Brennerpasset. Wien var også under pres fra Rákóczis ungarske oprør østfra. Hertugen af Marlborough indså faren og besluttede at komme Wien til undsætning ved at marchere sine styrker sydpå fra Bedburg og hjælpe med til at fastholde kejser Leopold i den store alliance.

En kombination af vildledning og fremragende administration, der skulle skjule hans sande bestemmelsessted, betød, at hertugen af Marlborough uhindret kunne marchere fra Nederlandene til Donau på fem uger. Efter at have sikret sig Donauwörth ved Donau forsøgte englænderen at komme i kamp med kurfyrstens og Marsins hær, inden marskal Tallard kunne nå at bringe forstærkninger frem gennem Schwarzwald. De fransk-bayerske hærførere var imidlertid tilbageholdende med at kæmpe, før de følte sig tilstrækkelig stærke, og derfor begyndte de allierede at plyndre Bayern for at tvinge dem i kamp. Taktikken lykkedes ikke, men da Tallard ankom for at afstive kurfyrstens hær, og prins Eugen ankom med forstærkninger til de allierede, kom de to hære endelig i kamp ved bredden af Donau i og omkring landsbyen Blenheim.

Slaget ved Blenheim blev et af vendepunkterne i den Spanske Arvefølgekrig. Den overvældende allierede sejr sikrede Wien mod den fransk-bayerske hær og forhindrede således, at den store alliance brød sammen. Bayern blev slået ud af krigen, og Ludvig den 14.'s håb om en hurtig sejr blev slukket. Frankrig havde tab på over 30.000, inklusive den øverstkommanderende, marskal Tallard, som blev ført til England som fange. Inden kampagnen i 1704 sluttede, havde de allierede erobret Landau foruden byerne Trier og Trarbach som forberedelse af det følgende års felttog ind i selve Frankrig. Læs mere
Norway-sweden2.svg
Dagens skandinaviske artikel
Flagget til Saudi-Arabia

Saudi-Arabia er eit arabisk land som dekkjer det meste av Den arabiske halvøya. Saudi-Arabia er det einaste landet som grensar både til Raudehavet og Persiabukta, og det meste av terrenget består av tørr, ugjestfri ørken eller øyde landformer.

Dagens Saudi-Arabia bestod tidlegare av fire fråskild regionar. Kongedømet Saudi-Arabia vart grunnlagd i 1932 av Ibn Saud. Han samla dei fire regionar til ein enkel stat gjennom ei rekkje erobringer frå og med 1902 med erobringa av Riyadh, der familien hans stamma frå. Landet har sidan blitt eit absolutt monarki, i røynda eit arveleg diktatur som vert styrt langs islamske linjer.

Wahhabiislam har blitt kalla «det dominerande trekket ved saudisk kultur». Saudi-Arabia vert stundom kalla «landet med dei to heilage moskeane», som syner til Masjid al-Haram (i Mekka) og Al-Masjid an-Nabawi (i Medina), dei to heilagste stadane i islam. Kongedømet har i alt 28,7 millionar innbyggjarar, der 20 millionar er saudiarabiske nasjonale og åtte millionar er utlendingar. Saudi-Arabia er den største oljeprodusenten og eksportøren i verda, og kontrollerer det nest største oljereservoaret i verda. Les meir …

Internet-web-browser.svg
Aktuelle begivenheder
Flygtningekrisen • Borgerkrigen i Syrien
Candy Red Tesla Model 3 trimmed.jpg
Office-calendar.svg
I dag

Den 27. april:

Krematorium i Auschwitz
Help-browser.svg
Vidste du at...

Fra Wikipedias nyeste artikler…

United States Disciplinary Barracks

Gravestone icon2.svg
Nyligt afdøde
Prince


Image-x-generic.svg
Dagens billede

Salineras de Maras, Maras, Perú, 2015-07-30, DD 12.JPG Salineras (saltudvindingsanlæg) i Maras, Peru. Der er blevet udvundet salt i Maras siden inkatiden, og stedet har nu omkring 3000 damme på hver 5 m². Der ledes saltvand fra de omkringliggende bjerge ind i dammene, hvorpå vandet fordamper. Efter en måneds tid har man tilbage et lag på cirka 10 cm salt, som indsamles i sække.

Wikipedia-logo.png
Søsterprojekter

Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.

Meta-Wiki
Wiktionary
Wikibooks
Wikiquote
Wikisource
Commons
Wikidata
Wikinews
Wikiversity
Wikispecies
Wikivoyage
Meta-Wiki Wiktionary Wikibooks Wikiquote Wikisource Commons Wikidata Wikinews Wikiversity Wikispecies Wikivoyage
Om Wikiprojekterne Flersproget ordbog Gratis bøger og manualer Citatsamling Kildemateriale Fildeling af billeder og lyd Vidensdatabase Nyhedstjeneste Fri læring Videnskabelig artsoversigt Rejseguide
Preferences-desktop-locale.svg
Wikipedia på andre sprog
Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
Wikimedia-logo.svg
Donationer

Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på.