Forside
|
 Ugens artikel
 Den spanske borgerkrig blev udkæmpet 1936 – 1939 mellem Spaniens republikanske regering (støttet af socialdemokrater, reformister, kommunister og anarkister) og nationalisterne anført af general Francisco Franco (støttet af konservative, falangister og i et vist omfang den katolske kirke). Efter at venstrekoalitionen kom til magten under ledelse af Manuel Azaña i 1936, indledtes en periode med stor ustabilitet og konflikt. Volden kom ud af kontrol efter drab på en konservativ leder, og samme år forsøgte en gruppe højere officerer at begå et statskup. Oprøret blev efterhånden støttet af en bred gruppe af konservative. Nationalisterne modtog aktiv militær støtte og fik våben fra Nazi-Tyskland og Mussolinis Italien. Republikken købte militært udstyr fra Sovjetunionen og Mexico, men den vestlige ikke-interventionspolitik medførte efterhånden, at den lovlige regering ikke kunne købe våben. De sidste to år af krigen kæmpede republikanerne uden våbenhjælp udefra. Efter tre års blodige kampe gik nationalisterne sejrende ud af borgerkrigen. Francisco Franco blev Spaniens diktator, og alle partier blev forbudt eller indlemmet i Francos statsbærende parti. I efterkrigstiden blev den vindende side glorificeret af den højreorienterede regering, som havde magten i landet. Francos udpegede efterfølger kong Juan Carlos ændrede politikken 1970'erne, hvilket førte til, at Spanien blev et konstitutionelt monarki med parlamentarisk demokrati.Læs mere Dagens skandinaviske artikel
 Den siste nattverden var det siste måltidet Jesus hadde med disiplane sine før krossfestinga. Han delte då brød og vin med dei, og innstifta med dette den kristne nattverden. Handlinga blir særleg minna på skjærtorsdag i påskeveka, då ho etter tradisjonen fann stad. Den siste nattverden har hatt ei viktig stilling i sjølvforståinga til kyrkja. Hendinga blir også kalla «den første nattverden», ettersom ho er rekna som byrjinga på den kristne nattverdsordninga. «Nattverd» tyder opphavleg 'kveldsmåltid', og har seinare fått hovudtyding som rituelt kyrkjemåltid og sakrament i alle dei kristne hovudretningane. Tidlege kristne ser ut til å ha hatt minnemåltid saman som seinare blei formaliserte i kyrkja. Forskarar ser anten på den siste nattverden som ein kjelde til den seinare nattverdstradisjonen, eller forklarer soga om den siste nattverden som avleidd frå tidleg kristen nattverdstradisjon slik han er skildra av Paulus. Hendinga har inspirert ei rekkje kunstverk. Det best kjende av desse er truleg Den siste nattverden av Leonardo da Vinci. Les meir …  Fremhævede artikler
 Kategorier
|
 Aktuelle begivenheder
Flygtningekrisen • Borgerkrigen i Syrien
 I dag
Den 26. marts: 
 Vidste du at...
Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Søsterprojekter
Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.
 Wikipedia på andre sprog
 Donationer
Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
